Transplantationer

Transplantationer

Ved en transplantation flyttes en tand fra sin lejring i kæben til et andet sted i kæben – man kan således flytte en tand fra overkæben til underkæben og omvendt (se billede nedenfor).

 

En tand, der ikke kan bryde frem, fordi den ligger forkert i kæben, kan ved en transplantation sættes på den plads, hvor den normalt skal sidde.

På billedet ses en hjørnetand i underkæben opereret på plads.

 

På billedet ses en lille kindtand opereret på plads.

 

En transplantation anses for at være en ideel og livslang behandlingsløsning, og prognosen for en transplanteret tand er meget fin- efter 10 års observationstid ses 98 % af tænderne bevaret uden problemer.

Kort beskrivelse af transplantationsteknikken:
Selve operationen foregår i lokalbedøvelse evt. suppleret med lattergas og er fuldstændig smertefri. Efter operationen er smerter meget sjældne.

Den tand, der skal flyttes, hedder donortanden.

Donortanden fjernes forsigtigt fra sin lejring i kæben uden at beskadige rodhinden – en hinde, som sidder omkring tandens rod.

Tanden lægges i sterilt saltvand, 0,9 %, mens stedet, hvor tanden fremover skal sidde, gøres klar til at modtage den.

Ofte sidder der en mælketand, som skal fjernes, og der skal laves et hul i kæben, inden donortanden kan sættes på plads.

Tanden syes fast med 2 silketråde, som er de eneste, der holder tanden på plads.

Trådene skal sidde i 10 dage og man skal passe godt på sin tand det nye sted.

 

Patientvejledning: Vigtig information til dig, der har fået foretaget en operation i munden